

Velkommen til Herregårdskælderen
I kælderen under Sønderskov ligger Restaurant Herregårdskælderen i lokaler der stammer tilbage fra 1400- tallet. Restaurantlokalet har oprindeligt været køkken. Bageovn, ildsted og vandcisterne er blandt de velbevarede dele der kan beundres under spisningen, mens tankerne flyver tilbage til fortiden.
I 1992 efter endt restaurering af Sønderskov åbnede Restaurant Herregårdskælderen. I starten af 2009 overtog jeg restauranten. I den forbindelse åbnede Thomas Juels Tårnrum med et fantastisk rundt ridderbord skabt af et kæmpeasketræ der væltede ved Sønderskov i orkanen tilbage i 1999. Af det samme asketræ er der produceret 12 smukke stole med Thomas Juels våbenskjold. Stolene er sponseret af 12 personer, men de kan benyttes af alle.
Ud over disse rum består Herregårdskælderen af et selskabslokale ( Thomas Juels Sal ) med plads til 75 – 80 personer.
Danske råvarer, gerne fra Sønderskovs Folkehave og egnen omkring anvendes i køkkenet til spændende menuer.
Derfor er sæsonen vigtig og menukortet skifter en gang om måneden.
Den daglige åbningstid er
Mandag og tirsdag: Lukket
Onsdag til lørdag: 12.00 – 23.00
Søndag: 12.00 – 16.00
Der åbnes for selskaber alle dage.
Velkommen i Herregårdskælderen
Preben Madsen
|